21 maj 2013

Så er jeg her igen ;o)

Det blev vist lige til lidt af en pause fra min side ;o)

Jeg har i lang tid haft temmelig mange ting om ørerne, så blogningen er i den grad blevet forsømt. Ikke bare har jeg forsømt selv at blogge, men jeg har egentlig heller ikke fået tid til at kigge på andre dejlige blogge i skønne blogland.
Mit fravær skyldes i høj grad at jeg har brugt al den sparsomme fritid på husjagt i Danmark, da vi vender snuderne hjem mod Danmark i august i år. Vi startede jagten i januar i år, og nu er det lykkedes. Efter et utal af aftener foran puteren i jagt på hus og en del besøg i DK med et ufattelig højt antal husvisninger skete det endeligt. Vi har fået et nyt hus!!!!!!
Vi flytter hjem i starten af august, og vi GLÆDER os!!!!!

Jeg har dog også fået tid til at være en lille bitte smule kreativ. Jeg begyndte for en menneskealder siden (ja sådan føles det  - men det var vist bare i januar sidste år på at sy patchwork sengetæpper til mine to piger. Nu er kan jeg endelig sætte flueben ved projektet efter at min ene datter har spurgt mig ,om jeg dog ikke snart kunne tage mig sammen og blive færdig.
Det blev til to styk sengetæpper i Tilda stoffer købt i Panduro. Det er quiltet og er blevet dejlige tykke, så de også kan bruges som vattæpper. De har fået hver deres bagside, så der ikke opstår uenighed mellem de unge damer.



03 april 2013

Dejligt forår

Foråret er kommet til Stavanger - og det nydes allerede nu på altanen ;o)



Kopper med vinger og papirsugerør fra FestFabrikken

22 marts 2013

Moccalagkage og hus i Danmark


Jeg er voldsom fraværende fra blogverdenen for tiden. Det er af den simple grund at vi planlægger at flytte tilbage til Danmark i løbet af sommeren. Al fritid bliver derfor brugt på at lede efter hus - og det er altså ikke helt let når man bor langt væk ;o) Nu synes jeg jo ikke selv at vi er kræsne, men man har jo fået visse standarder når nu man er vant til 200 kvm. og udsigt til fjord og fjeld.....;o) Men hvis du kender nogen, som kender nogen der sælger et dejligt hus i områderne nord for København, vil jeg da meget gerne have et link ;o)

Nå men back to business.... Jeg har næsten lige haft fødselsdag, og i den anledning var der flere forespørgsler på min mokkalagkage. Den er sådan cirka verdens nemmeste lagkage - hvis altså man køber lagkagebundene færdige, og det plejer jeg at gøre ;o)

Moccalagkage
Færdiglavede lagkagebunde - helst chokolade, men de almindelige lyse kan også gå an.

Fyld:
1 tsk. nescafe
1 spsk. kogende vand
4 dl piskefløde
2 spsk. flormelis

Pynt:
50 g. revet chokolade

Bland nescafeen op i det kogende vand og hæld det over i en skål sammen med fløde og flormelis. Pisk indtil cremen er let stivnet og lige akkurat holder faconen. Fordel halvdelen af cremen mellem de 3 bunde og læg dem i lag. Kom resten af cremen på kagens top og sider.
Riv chokoladen på et rivejern ud over kagen. Slut med at rive resten af chokoladen med en kartoffelskræller, så du får flotte store flager, som kan pynte på toppen.

Og wupti efter sådan cirka 10 minutters arbejde har du en lækker lagkage lige til at sætte tænderne i ;o)

01 marts 2013

Hip hurra

Det er min fødselsdag i dag ;o)

 Mocca-lagkagen står klar til resten af familien kommer hjem

Jeg nåede at blive fejret lidt inden de tog afsted i morges, og blev beriget med fine tegninger og en smuk kjole fra mine piger samt invitation til middag for to på lækker restaurant af manden. Ikke dårligt.



Og læg så lige mærke til at solen skinner i både Danmark og Norge i dag... Ja ja jeg har sørme gjort mig umage i år ;o)

18 februar 2013

Vinter i Sirdal

Her lidt vinter stemning fra vores seneste besøg til det vinterlige og snedækkede Sirdal.












 Der er et utroligt smukt lys i fjeldet når solen lige er kommet op. Det er så smukt at jeg faktisk slet ikke har redigeret disse billeder overhovedet ;o9



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...